torsdag den 25. oktober 2012

Blod er bedre end vand

Har for sjov valgt at lave et blogindlæg om hvordan jeg fandt på min novelle "Blod er bedre end vand" der i dele bliver lagt op på forfattersiden.

Novellen er en moderne (til dels) realistisk fantasy historie om teenageren Inez og hendes kæreste Rune, og starter med at vise Inez som en almindelig teenager, hvilket ændres efterhånden som de vampyriske "symptomer" viser sig og eskalerer.







Jeg kom på idéen til historien da jeg online så en dokumentar fra National Geographic der hed "National Geographic: Is It Real? Vampires", der i starten fortæller om en familie der gravede en afdød op og fjernede hans hjerte i den tro, at han var vampyr. Derudover forklarede den også hvad der ofte fik folk i gamle dage til at tro på vampyrer, og præsenterede også moderne vampyrisme og en moderne vampyr, Don Henrie, der stod frem og fortalte.

Det vakte min interesse for den moderne vampyrisme og jeg begyndte at surfe rundt på nettet og finde informationer om de forskellige typer for vampyrisme og hvordan de lever, stiller deres behov, etc..
Jeg fandt flere sider med informationer om moderne vampyrisme, talrige lister med "symptomer" på om man var vampyr og hvilken slags man var og komisk mange sider med spørgsmål om hvordan man vidste man var eller blev vampyr (sandsynligvis stillet af 14 årige Twilight besatte tøser og besvaret af samme type piger der mente at éns skind glimtede som diamanter) og efter et par grinepauser havde jeg samlet og udvalgt min vampyrs "symptomer", eller evner om man vil.

Min plan var i starten at historien skulle omhandle en 100% realistisk sanguinari eller PSI vampyr, som dem jeg havde læst om, men da jeg begyndte at skrive, synes jeg det ville passe bedre hvis jeg gjorde det mere og mere overnaturligt historien igennem, men stadig holde den fri for varulve og troldmands hokuspokus, hvilket jeg også gør.

Foreløbig er novellen på 6 dele af ca. én computerskrevet A4 side hver og jeg forventer at den bliver mindst dobbelt så lang :)

Første del kan læses her: http://www.forfattersiden.dk/article.php?storyid=e1a1882dafdea0bbccf31b20793fc0a2 og der linkes videre til resten af historien derfra.





















mandag den 8. oktober 2012

Bytur og familiebesøg


I fredags stod jeg op til et køkken som mine forældre havde pyntet med vores nytårs-guirlander, flag, et lille tog med lys og min fødselsdagsgave, som jeg af én eller anden grund ikke rigtigt tænkte over stod der, for jeg gik lige forbi den flere gange og fattede ikke rigtigt hvad min far snakkede om, da han ringede senere og spurgte om jeg kunne lide den x)





 Jeg har fået en ny lille hobby med at lave små voodoodukker efter sidste søndag var jeg i Odense med Matthias, og vi begge købte hver vores lille voodoodukke af snor(den gule til højre). Så da jeg i fredags, alligevel skulle til Odense fordi jeg samme aften skulle i byen med nogle venner fordi jeg havde fødselsdag, tog jeg tidligt ind og slog et smut forbi Panduro Hobby hvor jeg købte et par ting til at lave dukkerne af. Efterfølgende tillod mig at spise lidt dyr aftensmad på Insu -sushi :D


Bagefter mødtes jeg med Morten og Sanne og vi slog os ned på James Dean og ventede på der dukkede flere op, og vi endte også med at være flere end jeg havde regnet med, og vi kom først videre fra James Dean rimelig sent, hvor vi fortsatte til Ryans.
Og åbenbart så jeg meget lidt voksen ud, sammenlignet med de andre, for et godt stykke ude på aftenen, inde på James Dean, stod der pludselig en vagt ved vores bord og forlangte, til de andres store morskab, at se mit ID(kun mit), selvom vi havde siddet der hele aftenen xD. Måske fair nok, da jeg er betydeligt mindre end de andre og nærmest ikke selv havde købt noget den aften, men stadig lidt fucked x)
Efter Ryans overnattede jeg hos Nicolai og mødtes lørdag middag med Morten og tog bussen til Glamsbjerg, hvor han skulle låne bil og havde lovet at hjælpe med noget brænde. I mellemtiden crashede jeg på en seng, da den buschauffør der havde kørt, havde kørt elendigt og gjort mig køresyg.

Da vi kom hjem til mig fik vi hurtigt tildelt nogle opgaver af mine forældre, da min familie kom søndag og efter at have gjort lidt rent gik vi i gang med at klargøre selskabslege, hvoraf det kun var den ene der kom i brug og efter det slappede vi af og så Dexter.

Søndag kl. ca. 14 begyndte gæsterne at komme og Morten var smuttet kort før. Jeg dækkede bordet op til boller og lagkage og sneg samtidig små lapper med opgaver ind under hver tallerken, da den ene selskabsleg var "Aftenens opgave", der var anledning til en del morskab, selvom det ikke gik 100% som planlagt, da det ikke var alle sedlerne jeg havde fået lagt helt strategisk i forhold til hinanden. Efter boller og lagkage kom min mor med miniflødeboller fra Summerbird, der selvfølgelig var veldig populære.

Mellem flødeboller og aftensmad var det meningen vi skulle have brugt de andre to selskabslege, men folk forsvandt hurtigt for at pille ved computer eller plukke æbler og alt muligt, så de kom aldrig op og jeg endte med at pakke gaver op for 3/4 publikum xP
Til aftensmad havde min mor lavet flæskesteg (omnomnom), der sammen med kartoflerne hurtigt forsvandt og til dessert blev der hentet citronfromage, vanilebudding der var blevet til is, fordi den ikke ville størkne og de sidste flødeboller :D